torsdag den 17. november 2016

mavefornemmelser

Man skal holde op med at mærke efter i maven, siger Svend Brinkmann, og det kan der være noget om. I min mave er der i hvert fald mest flaksende sommerfugle og urolige fornemmelser som jeg mest har lyst til at lukke ned for. Til ikke at forholde mig til. De handler om, at min barsel slutter om ca 3 måneder og jeg derefter ikke har noget job. 
Og nu har jeg fået en ide om, hvilket job jeg gerne vil have, og jeg aner ikke om det er en god ide. Men jeg ved at den kræver at jeg er opsøgende, sender mails og måske bliver skuffet. 
Det er nemmere at lade være, synes maven at mene. Jeg prøver ikke at lytte til den.